SF har i samspil med Aarhus kommune besluttet, at de almene boliger skal fordeles mere jævnt, og de eksisterende boligområder på ghettolisten skal rives ned og genetableres på en mere åben og gennemsigtig måde. Århus er en bykommune, som rummer en bred befolkning med forskellige baggrunde og vilkår. Det betyder, at samfundsgrupper klumpes sammen, og parallelsamfund ses oftere i bybilledet.

Af: Lærke Holm Nielsen

Dette mønster skal der gøres op med, mener byrådsmedlem fra SF, Mette Bjerre. Hun ser regeringens udmelding om et nyt boligudspil som en positiv ting for Århus by, da det kan betyde, at flere får mulighed for at bosætte sig i Århus til en overkommelig pris.

”I 1960-1970´erne byggede man bunkevis af boligområder, herunder mange almene boliger, som blev klumpet sammen. Derfor har vi fået nogle områder i dag, hvor der er kriminalitet, uddannelsesniveauet er lavere, og hvor man simpelthen bare ikke har det lige så godt, som man har i resten af Århus. Og det skal der gøres noget ved, hvilket desværre betyder, at vi skal rive almene boliger ned, for at bygge noget mere blandet”, siger Mette Bjerre, byrådsmedlem for SF i Århus Kommune.

Målet i sig selv er, at Århus skal være en by, hvor der er plads til alle – ikke kun de mest velhavende i samfundet. Samtidig ønsker Mette Bjerre at gøre op med skævheden, der ses i flere områder både i og omkring Århus bymidte.

”Selvfølgelig stopper folk ikke med at være udsatte, fordi de får en ny adresse. Men mennesker, der bor ved siden af andre, kan blive inspireret og dermed lære af hinanden. Det gælder både folk fra almene boligområder såvel som familien i parcelhuskvarteret”, siger Mette Bjerre.

Én måde at gøre udsatte områder mere attraktive på, er at etablere nye aktive skoler, hvilket der for nylig er blevet besluttet i Gellerup. Så snart der er en god skole, tiltrækker man også flere familier til områderne. Det er ikke nok at flytte indkomstgruppe 1 og 2, det skal så vidt muligt gå begge veje, så de ressourcestærke også er villige til at flytte til andre boligområder i Århus.

Per Mouritsen, som er samfundsforsker ved Aarhus Universitet, fortæller desuden, at integration og medborgerskab afhænger af hinanden. For at den enkelte samfundsborger føler sig anerkendt og nyttig, er samfundet nødt til at være åben overfor forskelligheder og se alle som lige nyttige samfundsborgere. Er der ligestilling i samfundet, vil man som regel også føle sig som en del af fællesskabet.

Mette Bjerre tilføjer ligeså, at ”det er en svær magtbalance, når man sidder med et trumfkort i hænderne, som for de berørte måske oplever som en afmagtssituation, men for andre en hjælpende hånd. Derfor forsøger vi at samarbejde så tæt som muligt, for at skåne beboerdemokratiet”.

Til august 2022 åbner en ny friskole i Silkeborg, som bygger på kristne grundværdier såsom menneskelighed og nærhed. Her vil der blive lagt vægt på fællesskabet, hvor morgensang, salmer og fortællinger om kristendommen bliver en integreret og naturlig del af hverdagen for de kommende elever og lærere.

Af: Lærke Holm Lauth Nielsen – Journaliststuderende, 2. semester

Kaj Markussen, som er projektleder og kommende skoleleder for den nye kristne friskole, fortæller, at efterspørgslen på en kristen friskole er vokset den seneste tid, og derfor har initiativtagerne bag projektet lagt øre til forældrenes ønsker. Ideen udspringer fra en flok forældre i Silkeborg, som har det til fælles, at deres børn har gået i Små-Land børnehaven i det østlige Silkeborg. 

”For eksempel læser pædagogerne i Små-Land hver fredag en bibelfortælling for børnene, og når de skal spise middagsmad, synger de en børnesang om taknemmelighed for de gaver, de får. Nogle af børnene har sågar på eget initiativ taget ideerne med hjem, fordi det er en god måde at vise taknemmelighed og glæde i hverdagen”, fortæller Kaj Markussen.

Hvad vil det sige at gå på en kristen friskole?

”Der er ingen krav om, hvad man skal tro på, men vi har en forventning om, at forældrene bakker op om den måde, vi driver skole på”, siger Kaj Markussen.

Folk strømmer til Silkeborg fra nær og fjern og befolkningstallet stiger for hvert år, der går. Særligt børnefamilier forelsker sig i den jyske perle, og derfor er der også behov for flere skoler og institutioner til børn og unge. 

I forlængelse heraf fortæller Kaj Markussen, at han fra sit tidligere virke som skoleleder på Jakobskolen i Aarhus har visket tavlen ren, men samtidig rygsækken fyldt med god erfaring og ro i maven. Det er hans intention at bygge en ny skole op med børnene i tankerne. Det skal være et sted, hvor alle er velkomne, og hvor nysgerrighed får frit spil. 

”At kunne få det op at stå og være til glæde for en masse børn – det er en drivkraft”

Indtil videre er der cirka 40 elever skrevet op til den nye skole, men ambitionerne er høje, for på sigt skal skolen kunne huse 0.-9. klasse. I første omgang bliver det indskolingen, hvorefter det på sigt er planen, at skolen vil vokse sig større.

Hvor skal skolen placeres?

Den 1. marts 2022 blev forhandlingerne og lejekontrakten endeligt besluttet og underskrevet, og skolen annoncerede i den forbindelse på deres Facebookside, at adressen bliver Kastaniehøjvej 4, centralt i Silkeborg – og samtidig tæt på skov og natur.

”Som bestyrelse føler vi, at adressen skaber nogle fantastiske rammer for Silkeborg Friskole. Med en placering i skønne omgivelser, tæt på cirkuspladsen og dyrehaven bliver der rig mulighed for børnene at udforske naturen gennem leg og læring”, skriver friskolen på Facebook.

Friskolen mangler en endelig godkendelse fra Kommunen, som forventes på plads i april, og indtil da er forældre velkomne til at kontakte Kaj Markussen for spørgsmål eller eventuelle pladser på den kommende skole.