I retten i Aarhus den 24/11-2021 er A tiltalt ud fra straffelovens § 119: Vold overfor personale i offentlig tjeneste.

Af: Lærke Holm Lauth Nielsen

Ind i retten træder en midaldrende kvinde sammen med sin forsvarsadvokat. Under sin tykke, sølvgrå dynejakke og lyserøde strikhue gemmer sig en lille kvinde fra Grønland. Hun virker ved første øjekast forvirret og distræt, og det lader til, at det er hendes første gang i retten. Forsvarsadvokaten må flere gange bede A om at dæmpe sig og lade være med at afbryde både dommer og anklager.

A befandt sig den 19/6-2019 ved Østervang forsorgshjem nær Aarhus, hvor hændelsen ligeledes fandt sted samme dag. Østervang er et akut og midlertidigt ophold for socialt udsatte, herunder særligt hjemløse, der har sociale problemer. Under retssagen finder man hurtigt ud af, at A har levet under hårde vilkår, er hjemløs og har både alkoholproblemer og hashmisbrug med i bagagen.

”Hvad skete der tilbage i juni 2019?”, spørger anklageren.

A hævder ikke at kunne huske episoden, hvorefter anklageren spørger ind til den forulempede, som her vil blive kaldt M.

”Kan du huske, at du har slået M?”, fortsætter anklageren.

”Nej. Det er en løgnehistorie. Jeg har bare aet ham på maven, fordi han er blevet lidt tyk.”

Samtidig forklarer A, at M selv er narkoman og bor på Østervang forsorgshjem, hvorfor de to ofte har en anderledes jargon og tilnærmelser overfor hinanden.

Anklageren kalder M ind som vidne, men han er imidlertid ikke mødt op i salen. Efter et par telefonopringninger får anklageren fat i ham, og han ankommer senere end forventet. I mellemtiden er andet vidne kaldt ind, som bliver kaldt for C.

C arbejder på Østervang forsorgshjem som socialrådgiver og faglig koordinator. Hun beskriver hændelsen, hvor A er mødt op til hjemmet og ønsker at besøge en af beboerne, der efter sigende skylder hende penge. A er imidlertid stærkt beruset og lettere aggressiv, så personalet forsøger at afholde hende fra at komme indenfor. M arbejder som socialrådgiver på stedet, og idet at A ivrigt forsøger at komme indenfor, hører C fra sit kontor flere begynde at råbe, hvorfor hun efterfølgende træder til for at hjælpe sin kollega. Før hun når at tage hånd om sagen, får hun fortalt, at A har slået en knytnæve i M´s mave, men C er ikke selv øjenvidne til hændelsen. Politiet bliver tilkaldt, og A bliver anholdt for vold mod personale i offentlig tjeneste.

Senere møder M op i salen og afgiver vidneforklaring. Historien stemmer overens med C´s vidneudsagn, og vi får i øvrigt oplyst, at knytnæveslaget har været på fuld kraft fra A´s side, men ikke forårsaget videre gener.

A bliver atter kaldt op til vidneskranken, og den forrige forklaring, om at A har aet en anden beboer på maven, stammer fra en anden begivenhed, som A har forvekslet sigtelsen med. A udmelder dog, at hun hverken kan genkende M eller C.

Anklageren mener, at bruddet på straffelovens § 119 bør give en dom på ubetinget fængsel i 40 dage, såfremt A er i stand til at gennemføre dette trods fysiske gener og mentale helbred.

Forsvareren siger, at det i dette tilfælde er forsvarligt med en betinget dom på mellem 30-40 dage.

Dommen endte ud med en betinget dom på 40 dage. Sagen bliver betinget, da den lange sagsbehandling ikke er A´s skyld, A er tidligere ustraffet og har ikke udøvet mere kriminalitet siden hændelsen i juni 2019.